CASES
Brønd Studio brænder for at fremkalde det bedste resultat. Jeg hjælper erhvervskunder i alle størrelser i hele landet med at lave billeder efter deres ønsker og behov. Jeg formidler og fortæller i smukke billeder, men ord skal alligevel til, inden processen startes, for den gode dialog og forståelse af opgaven er netop det, der baner vejen for et godt samarbejde og et effektivt visuelt slutresultat efter dine ønsker.
Jeg er både uddannet fotograf og dekoratør, og jeg bruger det bedste fra begge verdener, når opgaverne skal løses. Jeg kombinerer et solidt håndværk, krydrer det med lidt lys-nørderi og min store passion for fotografiet, altid med fuldt fokus på det enkelte billede og min forståelse af virksomheden og dens fortælling.
Mit speciale inden for reklamefotografiet er produkter, interiør, mad, drinks og mennesker, og jeg kan levere reklamebilleder lidt ud over det sædvanlige. Mit fokuspunkt ligger nemlig ikke kun på det enkelte produkt, men på helheden - stemningen og udtrykket.